Kaffevognen

kaffevognen

Når sommeren står for døren, så betyder det, at der afholdes loppemarked på Birkepladsen hver lørdag fra d. 1. juni til d. 17. august 2023.

Alle disse lørdage tilbydes foreninger i Tibirke sogn at være gæsteværter for kaffeboden. Overskuddet går til den pågældende forening.
I tilknytning til kaffevognen kan der opsættes informationstavle så alle gæster kan se hvem der bestyrer vognen.
Erfaringerne viser, at der er rig lejlighed til at informere og tegne medlemskaber, samtidig med at der sælges kaffe og forfriskninger.

I 2024 er der mulighed for 11 foreninger for at passe kaffevognen (uge 23-33), skulle der være flere foreninger der melder sig, sker fordelingen ved lodtrækning.

Lokalrådet sørger for, at vognen med kaffemaskiner, elkedel, kaffe, te, krus, sukker, køkkenruller og teskeer står klar på Birkepladsen om morgenen kl. ca. 7.30, og som noget nyt står man nu under en 3×3 meter pavillon.

Opgaven for foreningerne er at bemande kaffevognen med mindst 3 voksne personer. Foreningerne sørger selv for at indkøbe eller ved ”egen produktion”, at forsyne vognen med morgenbrød, ost, marmelade, kringle / kager, mælk samt vand og sodavand til salg.
Det har igennem de mange år kaffevognen har eksisteret vist sig at hjemmebagt brød og kage sælger rigtigt godt. Indkøb som sælges fra kaffevognen, skal være indkøbt med dansk moms.

Det er kutyme, at ”kaffen er klar” senest kl. 8.00, så lopperne kan nå at få morgenkaffen, inden gæsterne forhåbentlig myldrer ind. Kaffevognen holdes i gang til kl. 14.00 med mindre alle gæster og lopper er gået hjem.

Er I interesserede i at passe kaffevognen en lørdag, så send en mail til: kaffevogn@tisvildelokalraad.dk med informationer om jeres forening, kontaktperson, mailadresse samt tlf. nummer, og også gerne oplysning om hvilken lørdag der vil passe jer bedst (send også gerne alternative dage)

Herefter vil I blive kontaktet af Lokalrådet, med svar på jeres henvendelse.