100 års fødselsdagsfest lørdag 13 juli 2024
Tisvilde Lokalråd har sammen med Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn og Vejby-Tibirke Selskabet i de seneste måneder arbejdet på at arrangere en jubilæumsfest i anledning af, at det er 100 år siden, at strækningen Helsinge – Tisvildeleje åbnede. Det bliver en festdag med taler, udstillinger og veterantog samt salg af lokale specialiteter. Programmet og køreplan for veterantoget vil løbende blive opdateret og lagt ud her på lokalrådets hjemmeside.